Historien bag Løsning Maskinfabrik A/S
Løsning Maskinfabrik A/S så dagens lys i 1979 under navnet Løsning Maskinværksted, da Jørgen Poulsen grundlagde virksomheden i en lejet dobbeltgarage. Fokus på kvalitet har gennem alle årene været nøgleordet for virksomheden, der i dag tæller 20 medarbejdere.
Pladsen var trang, da Jørgen Poulsen hjemme i sin dobbeltgarage i Løsning grundlagde virksomheden, så der måtte graves ud, så den første maskine kunne komme på plads. Udvidelserne fortsatte med at komme, både i form af maskiner og medarbejdere, så inden året var omme, havde Jørgen ansat sin første medarbejder i virksomheden.
Ekspansion gennem kvalitet
I 1980 flyttede virksomheden til den nuværende adresse – nu med tre medarbejdere -, inden ejendommen blev købt i 1986.
10 år efter grundlæggelsen var der fem medarbejdere, hvorefter virksomheden blev udvidet med en smedeafdeling. I 1995 og 1996 måtte der endnu engang mere plads til. Denne gang skete det via en udvidelse af bygningen, så maskinværkstedet nu blev på 1.400 kvadratmeter.
Navneforandring, aktieselskab og eksport
I 2001 blev Løsning Maskinværksted omdannet til et aktieselskab, der fik navnet Løsning Maskinfabrik A/S. På det tidspunkt var medarbejderstaben vokset til 15 medarbejdere.
De mange år med fokus på kvalitet gjorde, at man nu også kunne begynde at eksportere til de øvrige lande i Skandinavien. Eksporten blev blandt andet også muliggjort ved, at der løbende blev investeret i nye maskiner og messedeltagelse – herunder HI-messen i Herning og Elmia Subcontractor i Jønkøping i Sverige.
Generationsskiftet
I 2017 begyndte et glidende generationsskifte, da Henrik Møller Poulsen, søn af Jørgen Poulsen, og Karsten Stenild hver købte 20 procent af aktierne. De to købte i 2020 yderligere andele i virksomheden, så de til sammen i dag ejer 90 procent af virksomheden, mens Jørgen Poulsen ejer de resterende 10 procent.
Gennem alle årene har fokus på at optimere og lette arbejdsgangene både internt i virksomheden og for vores kunder gjort, at vi i dag er kendt for kvalitet, fleksibilitet og stor pålidelighed.